Vilkår og betingelser

Prægning
LEGO System A/S
Åstvej 1
7190 Billund
Danmark
Managing director: Niels B. Christiansen
Reg.nr. 47458714
CVR-nummer: DK47458714

Postadresse:
LEGO Service
33 Bath Road
Slough, Berkshire
SL1 3UF
United Kingdom

Telefon: 00800 5346 1111
E-mail: ShopTermsAndConditions@LEGO.com 

Hvorfor er disse Vilkår og betingelser vigtige for mig? Disse Vilkår og betingelser er vigtige for dig, fordi de gælder for alle de ordrer, du afgiver hos LEGO System A/S online, via e-mail eller via telefon.

Vi anbefaler på det kraftigste, at du læser disse Vilkår og betingelser grundigt, før du afgiver din bestilling.

    1. Hvordan fungerer det?

    Hvem bestiller jeg hos? Når du foretager et køb online, via e-mail eller via telefon, afgiver du ordren til LEGO System A/S, reg.nr. 47458714, Åstvej 1, DK-7190 Billund.

    Alle referencer til "vi", "os" eller "vores" betyder LEGO System A/S, og alle referencer til "dig" eller "din" betyder dig som kunde. Referencer til "jeg" og "min" i temaspørgsmålene betyder også dig som kunde og forbruger på LEGO® Shop.

    Nærværende Vilkår og betingelser gælder kun i forbindelse med forbrugerkøb, hvor forbrugeren er en virkelig person, der handler med henblik på formål, som ligger uden for vedkommendes branche, virksomhed eller profession.

    LEGO og LEGO logoet er LEGO Gruppens varemærker. © 2022 The LEGO Group.  

    Kan jeg foretage køb på LEGO Shop, hvis jeg er under 18 år eller ikke har fuld rets- og handleevne? Nej, LEGO Shop sælger ikke produkter med henblik på køb foretaget af børn. Hvis du er under 18 år, eller ikke har fuld rets- og handleevne, må du kun bruge webstedet LEGO Shop med samtykke fra dine forældre eller din værge.

    Hvordan afgiver jeg min bestilling online i LEGO Shop? Du kan vælge produkter og tilføje dem i en virtuel indkøbskurv ved at trykke på knappen "Føj til kurv". Hvis knappen "Føj til kurv" er erstattet med knappen "Reservér", kan du få behandlet din ordre ved at klikke på knappen "Reservér", men varen bliver ikke sendt, før den er på lager igen.

    Hvornår indgår jeg en bindende aftale? Du får mulighed for at gennemse, rette og slette data, før du afgiver ordren. Ved at trykke på knappen "Køb" foretager du et bindende tilbud om at købe de produkter, du har tilføjet i den virtuelle indkøbskurv.

    Når du har bestilt dine produkter i LEGO Shop, sender vi dig en automatisk ordrebekræftelse. Det betyder dog ikke, at ordren er accepteret.

    Når du afgiver en ordre hos os, afgiver du et tilbud om køb, og vi har ikke accepteret ordren, før du modtager en e-mail med en leveringsbekræftelse fra os med oplysninger om de bestilte varer, din onlinebetaling og levering. Det er vigtigt, at du angiver en korrekt e-mailadresse, når du afgiver din ordre.

    Kan vi annullere din konto, blokere din adgang til LEGO.com eller afvise eller annullere ordrer?
    Vi forbeholder os ret til at afvise, tilbageholde, suspendere eller annullere enhver konto eller ordre, som du afgiver, eller som du forsøger at afgive til os, efter vores eget skøn. Vi ønsker at gøre det muligt for dig (og så mange andre som muligt) at bruge LEGO.com til at afgive ordrer, så vi har systemer på plads til at minimere svindel og regler, som alle skal følge for at gøre tingene retfærdige og give alle en chance for at købe produkter. Vi bruger software til afsløring af svindel til at overvåge LEGO.com og kan annullere din brugerkonto eller afvise eller annullere ordrer uden varsel til dig, hvis vi konstaterer, at din konto er blevet brugt til at foretage svigagtige ordrer, eller du har forsøgt at undgå systemerne.

    Vi har også regler for køb af produkter, herunder købsgrænser for produkter (som vi offentliggør på LEGO.com), og vores tilbud som vores gratis udskiftningsservice for manglende dele. Vi kan annullere din brugerkonto eller afvise eller annullere ordrer uden at advare dig, hvis vi opfatter, at du:

    • afgiver flere ordrer, uanset om det er under de samme eller forskellige registreringsoplysninger, med det formål at omgå ordrebegrænsningerne;
    • misbruger online-reservedelsservicen ved at fremsætte falske eller vildledende krav;
    • forsøger at begå bedrageri eller kan begå bedrageri;
    • truer sikkerheden eller driften af LEGO.com eller nogen anden LEGO Group hjemmeside; eller
    • på anden måde overtræder eventuelle regler for din brug af webstedet eller bestilling af produkter, som vi offentliggør på LEGO.com.

    Kan jeg nægte at acceptere Vilkårene og betingelserne og stadig foretage et køb? Nej. Du kan kun afgive en ordre, hvis du accepterer disse Vilkår og betingelser ved at markere feltet "Jeg accepterer vilkår og betingelser". Kontrakter kan udarbejdes på tysk og engelsk.

    Hvad sker der, hvis de bestilte produkter ikke er på lager? Vi kan ikke garantere, at alle de bestilte produkter altid er tilgængelige på vores lager.

    Vi kan foretage delleveringer af produkter fra samme ordre, forudsat at produkterne kan bruges hver for sig. Vi påtager os naturligvis eventuelle ekstra forsendelsesomkostninger i disse tilfælde, og du skal ikke betale ekstra for delleveringer.

    Hvis et produkt ikke er på lager eller ikke kan leveres rettidigt, bliver du informeret hurtigst muligt. Hvis produktet ikke vil komme på lager i en forudsigelig fremtid, forbeholder vi os retten til ikke at acceptere dit købstilbud.

    Du kan ikke købe dele, der er angivet som midlertidigt utilgængelige i vores Pick a Brick-udvalg. Hvis din bestilling omfatter sådanne dele, vil vi tilbyde dig at annullere hele bestillingen eller kun den del, der er midlertidigt utilgængelig.

    Kan jeg få varerne sendt til en anden adresse? Du kan anmode om at få leveret dine varer til en anden adresse end faktureringsadressen. I sådanne tilfælde medsendes pris- eller faktureringsoplysningerne ikke til leveringsadressen, da vi forudsætter, at leveringen er en gave til modtageren. Du får tilsendt dine prisoplysninger i bekræftelses-e-mailen fra os.

    Skal jeg gemme en kopi af mine ordrerelaterede dokumenter? Ja. Du opfordres til at udskrive eller gemme en kopi af disse Vilkår og betingelser, dine onlinebetalingsoplysninger og din leveringsbekræftelse, hvis du skulle få brug for at kontakte os i forbindelse med ordren. E-mailen med leveringsbekræftelsen indeholder en kopi af nærværende Vilkår og betingelser.

    Hvis nogle af de oplysninger, du har modtaget i e-mails fra os, er forkerte, skal du kontakte os med det samme, så oplysningerne kan blive rettet.

    Hvordan behandles mine personlige oplysninger? Du kan få oplysninger om lagring, gennemgang og opdatering af dine personlige data i vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

    2. Hvordan behandles mine personlige oplysninger?

    Medmindre du andetsteds udtrykkeligt har tilvalgt noget (f.eks. accept af cookies eller tilmelding til Insiders-programmet, et LEGO ID eller nyhedsbrevet), indsamler, bruger, opbevarer og deler vi kun følgende oplysninger fra dig i forbindelse med din ordre på LEGO.com:
    * Navn, leveringsadresse, faktureringsadresse og kontaktoplysninger såsom dit telefonnummer og din e-mailadresse
    * Dit LEGO ID, hvis du har et LEGO ID. Dette registreres sammen med ordren og i ordrehistorikken.
    * Dit Insiders-kortnummer, hvis du er Insiders-medlem. Dette registreres sammen med ordren, og hvis det er relevant, registrerer vi desuden optjente Insiders-point eller indløste bonusser.
    * De relevante betalingsoplysninger. Disse deles med din valgte betalingsudbyder og vores betalingsprocespartner. Bemærk, at ved brug af nogle betalingsudbydere (f.eks. PayPal) kan de personlige oplysninger, som vi har registreret om dig, f.eks. faktureringsoplysninger, blive overskrevet med de oplysninger, som du har leveret til den pågældende betalingsudbyder. Få flere oplysninger i afsnittet "Hvordan betaler jeg?".

    Vi bruger, opbevarer og deler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger. I forbindelse med din ordre bruger og deler vi de personlige oplysninger, vi har modtaget fra dig, til at:
    * behandle din ordre. Dette omfatter deling af dine personlige oplysninger med vores betroede tredjeparter, som leverer ydelser inden for lager, pakning, forsendelse og levering, ydelser til afsløring og forebyggelse af bedrageri samt ydelser til gældsinddrivelse
    * justere din Insiders-pointsaldo, hvis det er relevant
    * hjælpe dig via vores kundeservice
    * opbevare dine personlige oplysninger hos vores betroede cloud-opbevaringspartner
    * sende dig en efterkøbsundersøgelse via e-mail. Dette omfatter deling af dine personlige oplysninger med vores betroede tredjeparter, som leverer ydelser inden for research og undersøgelser.

    Du kan få flere oplysninger om indsamling, brug, opbevaring, lagring og sletning af personlige oplysninger, samt om automatiserede beslutningsprocesser i vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du også få mere at vide om, hvem vi deler dine personlige oplysninger med og hvornår, samt om gennemgang og opdatering af dine personlige oplysninger.

    3. Hvordan skal jeg forstå priserne på LEGO Shop?

    Er de angivne priser inkl. moms? Ja. Priserne er inkl. moms. Vi tilbagebetaler ikke moms i forbindelse med ordrer, der afgives online på LEGO.com eller over telefonen.

    Er priserne inkl. leveringsomkostninger? Nej. Priserne er ikke inkl. leveringsomkostninger. Disse omkostninger tillægges prisen. Leveringsomkostninger vises i indkøbskurven og i ordreoversigten, så du kan se leveringsomkostningerne, før du afgiver din ordre.

    Når du afgiver en bestilling fra Bricks & Pieces, føjes der særlige leverings- og administrationsgebyrer til prisen. Disse specialgebyrer fremgår i den virtuelle indkøbskurv, før ordren afgives.

    Hvad sker der, hvis der er angivet en forkert pris på webstedet? Vi bestræber os på, at alle priser på vores websted er korrekte. Der kan dog opstå fejl. Hvis vi opdager en fejl i prisen på produkter, du har bestilt, informerer vi dig hurtigst muligt, og du får mulighed for at genbekræfte din ordre til den korrekte pris eller annullere den. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig, eller hvis du ikke genbekræfter ordren, betragter vi ordren som værende annulleret.

    Kan priserne i LEGO Shop ændre sig? Ja, alle de priser, der er vist i LEGO Shop, kan ændres uden forudgående varsel.

    4. Hvordan betaler jeg?

    Hvilke kreditkort kan jeg bruge? Vi accepterer betaling med American Express, MasterCard og Visa.

    Hvad er processen for brug af kreditkort i LEGO Shop? Når du bruger dit kreditkort, forudgodkendes kortet til betaling på bestillingstidspunktet. Som en del af godkendelsesprocessen reserverer din bank beløbet på din konto. Denne reservation fjernes efter nogle dage, som angivet af din bank.

    Hvornår hæver LEGO System A/S beløbet? LEGO System A/S hæver beløbet for varerne, efter de er blevet afsendt. Hvis du brugte PayPal, trækkes pengene fra din konto, så snart dine varer er på vores lager.

    Kan jeg bruge PayPal? Vi accepterer betaling med PayPal. Hvis du vælger PayPal som betalingsmetode, omdirigeres du til PayPals websted, hvor du skal logge på din konto. Derefter kommer du tilbage til LEGO Shop webstedet for at fuldføre betalingsprocessen. Vær opmærksom på, at når du vælger "Køb via PayPal" på siden Indkøbskurv, bruges den leveringsadresse, du har registreret hos PayPal – enten som standardadresse eller valgt adresse – dvs. at adressen hos PayPal har forrang frem for den leveringsadresse, du har registreret på din konto hos LEGO Shop. Derfor skal du sikre dig, at den leveringsadresse, du har registreret hos PayPal, er den adresse, hvor dine LEGO køb skal leveres. LEGO System A/S er ikke ansvarlig, hvis leveringsadressen på din PayPal-konto ikke stemmer overens med din nuværende adresse eller ikke er korrekt.

    Kan jeg betale med faktura? Nej. Du kan ikke betale med faktura, medmindre fakturerings- og leveringslandet er Holland eller Tyskland. Vi forbeholder os dog retten til at anmode om forudbetaling på alle ordrer.

    Hvis du vælger at betale via faktura, skal du overføre fuld betaling for din ordre senest 18 dage efter modtagelse af varer og faktura.
    Du modtager din bestilling inden for 5 arbejdsdage (mandag til fredag, undtagen helligdage). Kontakt vores Kundeservice, hvis din ordre eller faktura er forsinket.

    Hvis du ikke betaler inden for denne periode, bryder du handelskontrakten ved forsinket betaling, og vi har krav på rente for forsinkelsen, som udgør 5 procentpoint over basisrenten, eller på det højeste beløb, der er tilladt i henhold til gældende lov. Det laveste beløb er gældende. De varer, du har bestilt, tilhører stadig os rent juridisk, indtil vi har modtaget fuld betaling for varerne.

    Hvis vi ikke modtager betaling rettidigt, sender vi dig maksimum 3 rykkere om betaling af faktura, før gælden sendes til inkasso, og dette kan påvirke din kreditværdighed. Vi forbeholder os retten til at tilføje et rykkergebyr i henhold til gældende lov til hver sendt rykker.

    Hvordan bruger jeg mine Insiders-point, når jeg afgiver en ordre? Hvis du er LEGO Insiders-medlem, kan du bruge dine Insiders-point for at få rabat på visse køb, der foretages online i LEGO Shop. Læs betingelserne for brug af Insiders-point i vilkårene og betingelserne for LEGO Insiders-programmet her.

    5. Hvordan leveres mine ordrer?

    Hvornår kan jeg forvente at modtage mine ordrer? Leveringstiderne kan variere, afhængigt af leveringsadresse.

    Du kan se de estimerede leveringstider under Forsendelse og håndtering på LEGO Shop. Derudover kan du se den forventede leveringstid i din virtuelle indkøbskurv.

    Bestillinger fra LEGO Shop afsendes særskilt fra Pick a Brick-bestillinger, og "bestsellerdele" fra Pick a Brick afsendes særskilt fra "standarddele" fra Pick a Brick.

    Skal jeg betale leveringsomkostningerne? Ja. Forsendelsesomkostningerne lægges til priserne på de bestilte produkter. Du kan se forsendelsesomkostningerne i den virtuelle indkøbskurv og i ordreoversigten.

    Hvis du bestiller dele via Pick a Brick, pålægges din bestilling særlige servicegebyrer, hvis bestillingsgrænsen ikke er opfyldt. Du kan se disse gebyrer i indkøbskurven, før du afgiver din bestilling. Få flere oplysninger om grænser for servicegebyr og tidsrammer for levering på siden Levering og returnering.

    Hvis din LEGO Shop-bestilling er kvalificeret til gratis fragt, vil dette også gælde for eventuelle Pick a Brick-bestillinger i din indkøbskurv.

    Hvordan kan LEGO System A/S hjælpe mig, hvis der mangler en del i et LEGO sæt? Hvis der mangler dele i dit nye LEGO sæt, eller hvis der er fejl på nogle af delene, ombytter vi delene gratis via vores Bricks & Pieces tjeneste.

    Vi bestræber os på, at denne gratis ombytningsret skal være tilgængelig i alle lande, men vi forbeholder os retten til at ændre tilgængeligheden af Bricks & Pieces tjenesten når som helst og uden forudgående varsel.

    6. Hvad sker der, hvis jeg skifter mening og fortryder min bestilling? Fortrydelsesret

    Kan jeg fortryde? Ja, du kan fortryde og trække dig fra kontrakten inden for 14 dage. Du behøver ikke oplyse en grund til, at du har fortrudt købet.

    Fortrydelsesperioden udløber efter 14 dage fra den dag, hvor du eller en tredjepart, du har angivet (udover fragtmanden), modtager de fysiske varer. Hvis du har bestilt flere produkter i samme ordre, og de leveres i separate leveringer, udløber fortrydelsesperioden efter 14 dage fra dagen for fysisk levering af det sidste produkt.

    For at overholde fortrydelsesfristen på 14 dage er det nok, at du sender en meddelelse om fortrydelse, inden fortrydelsesperioden udløber.

    Du skal være opmærksom på, at din fortrydelsesret kun gælder for alle elementer i relation til hvert enkelt produkt. Det vil sige, at du ikke kan fortryde købet af bestemte klodser i et produkt, men kun produktet som en samlet helhed.

    Hvordan udøver jeg min fortrydelsesret? Hvis du vil benytte fortrydelsesretten, skal du informere os om din beslutning om fortrydelse i en utvetydig meddelelse ved at i) sende os et brev, ii) sende os en e-mail eller iii) kontakte Kundeservice via telefonen.

    Du kan bruge fortrydelsesformularen i slutningen af disse Vilkår og betingelser, hvis du vil fortryde skriftligt, men det er ikke et krav. 

    Hvad sker der, hvis jeg skifter mening og trækker mig fra kontrakten? Hvis du fortryder at have indgået denne kontrakt, refunderer vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (med undtagelse af yderligere omkostninger i forbindelse med valg af en anden leveringsmåde end den billigste standardleveringsmåde, vi tilbyder).

    Vi refunderer betalingen hurtigst muligt og under ingen omstændigheder senere end 14 dage fra den dag, hvor du har informeret os om din udtrædelse af kontrakten. Vi har dog ret til at tilbageholde refusionen, indtil vi har modtaget varerne fra dig, eller indtil du har bevist, at du har sendt varerne. Den tidligste gælder.

    Vi refunderer pengene med samme betalingsmetode, du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har accepteret andet. Der påløber dig ingen yderligere omkostninger for en sådan refusion.

    Kan jeg fortryde min bestilling og trækker mig fra kontrakten efter at de 14 dage er gået? Ja, vi tilbyder en ekstra periode udover din lovmæssige fortrydelsesret (14 dage), hvor du kan ophæve denne kontrakt.

    Det vil sige, at du kan ophæve din kontrakt inden for 35 dage fra den dag, hvor du, eller en tredjepart, du har angivet (udover fragtmanden), fysisk får overdraget den første vare ("udvidet returret").

    Den udvidede returret starter 14 dage efter den dag, hvor du, eller en tredjepart, du har angivet (udover fragtmanden), modtager det første produkt. Den udvidede fortrydelsesret udløber efter 35 dage.

    Se "Hvordan udøver jeg min fortrydelsesret" ovenfor for at få oplysninger om, hvordan du skal informere os om ophævelse af kontrakten.

    Hvordan og hvornår skal jeg returnere de produkter, jeg har modtaget? Du skal returnere varerne hurtigst muligt og under ingen omstændigheder senere end 14 dage fra den dag, hvor du har informeret om din udtrædelse af kontrakten. Dette gælder i alle tilfælde, hvor du ønsker at ophæve kontrakten.

    Du skal sende produkterne uåbnede og i original stand til den returadresse, der er angivet på pakken, og de returnerede produkter skal ledsages af et returautorisationsnummer (RA-nummer), som er angivet på returmærkatet. For at modtage et returmærkat og et RA-nummer bedes du kontakte vores Kundeservice.

    Hvis du returnerer produkterne uden returmærkat og RA-nummer, skal du forvente yderligere behandlingstid.

    I hvilken tilstand skal produkterne returneres? Du er ansvarlig for enhver forringelse af produkternes værdi som følge af anden håndtering af produkterne end den, der er nødvendigt for at fastlægge produkternes art og beskaffenhed, egenskaber og funktionsdygtighed.

    Dette betyder, at din refusion i forbindelse med ophævelse reduceres proportionelt med enhver forringelse af værdien udover hvad der er nødvendigt for at fastlægge produkternes art og beskaffenhed, egenskaber og funktionsdygtighed. Du skal være opmærksom på, at værdien reduceres betydeligt, hvis du åbner pakken og plastikposerne i pakken, hvilket udløser en langt mindre refusion, hvis du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret. Det samme gør sig gældende, hvis du ikke returnerer hele produktet, men kun dele deraf.

    I løbet af den udvidede fortrydelsesret refunderer vi kun uåbnede produkter. Det betyder, at du ikke modtager refusion efter den lovmæssige fortrydelsesret på 14 dage, medmindre du returnerer produkterne i uåbnet stand inden for den udvidede fortrydelsesret. Hvis det produkt, du vil returnere, er åbnet, kan du være berettiget til en ombytning eller kreditering på din LEGO konto. Læs returpolitikken for at få flere oplysninger.

    Kan jeg bruge min fortrydelsesret og den udvidede fortrydelsesret i alle situationer? Nej. Hvis du har købt et af følgende produkter, kan du ikke bruge din fortrydelsesret eller den udvidede fortrydelsesret:

    • Forseglede lyd- eller videooptagelser eller forseglet computersoftware, hvor forseglingen er brudt efter modtagelse. Det omfatter, men er ikke begrænset til, videospil og dvd'er.
    • Produkter, som er specialfremstillet efter dine specifikationer eller tydeligt tilpassede.

    Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til returnering af produkter.

    Kan jeg indløse mit gavekort til kontakter? Kan jeg indløse mit gavekort til kontanter? Ja, du kan indløse den pålydende værdi af dit LEGO Gavekort eller LEGO Egavekort til kontanter. Se flere detajler omkring indløsning af gavekort under regler og retningslinjer for gavekort.

    7. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er utilfreds med min ordre og/eller min oplevelse med LEGO Shop?

    Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er utilfreds med min ordre? Hvis du af en eller anden årsag ikke er fuldt tilfreds med en ordre, skal du kontakte vores Kundeservice. Kundeservice vil, i samarbejde med dig, forsøge at finde den bedste løsning, så du kan blive tilfreds med din ordre og dit køb på LEGO Shop.

    Ring til os gratis i Europa på 00800 5346 1111 (når du ringer til et gratisnummer fra en mobiltelefon, kan teleselskabet opkræve gebyrer). Du kan også finde kontaktoplysningerne for dit land på service.LEGO.com. Alle klager behandles af vores Kundeservice i henhold til relevant national lovgivning.

    Vi optager fra tid til anden telefonsamtaler i forbindelse med klager for at sikre, at kundeklager bliver behandlet korrekt. Du bliver informeret om dette, før optagelsen starter.

    Send os en e-mail: Klik her

    Jeg er stadig ikke tilfreds efter at have talt med Kundeservice – Hvad kan jeg gøre? Du har mulighed for at indsende en klage om produkter, du har købt hos os, til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark. Du kan også indsende en klage online på www.forbrug.dk.

    Du kan desuden bruge Europa-Kommissionens onlineklageregister ved indsendelse af din klage. Dette er særligt relevant, hvis du er en forbruger, som er bosiddende i et andet EU-land. Du kan indsende klagen ved at bruge følgende link: http://ec.europa.eu/consumers/odr/. Ved indsendelse af klagen skal du oplyse vores e-mailadresse ShopTermsAndConditions@LEGO.com.

    Hvis der ikke kan findes en løsning via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, har du mulighed for at indsende en klage til Forbrugerklagenævnet. Hvis du ønsker at indsende en klage til Forbrugerklagenævnet, skal du følge dette link: https://minsag.forbrug.dk/FKVWeb/CheckComplaintStart.aspx

    Jeg har modtager et defekt eller ødelagt stykke legetøj eller en defekt eller ødelagt del – hvad kan jeg gøre? Hvis du modtager et defekt eller ødelagt stykke legetøj eller en defekt eller ødelagt LEGO del i din bestilling, ombytter vi det/den gratis eller refunderer dig for købet. Sådanne sager håndteres i henhold til relevant forbrugerlovgivning.

    Behold defekte eller ødelagte varer, indtil du har modtaget det nye produkt. Dette er vigtigt, da du kan blive bedt om at returnere det til vores kvalitetsafdeling, så de kan undersøge, hvad der kan være gået galt. Det sker, fordi vi gerne vil undgå, at det samme sker igen. Hvis du ønsker at returnere noget til os, betaler vi dine leveringsomkostninger forud eller så snart, du har sendt os kvitteringen for fragten, afhængigt af de lokale forhold.

    8. Er der andet, jeg bør vide?

    Hvordan fungerer den elektroniske kommunikation mellem mig og LEGO System A/S? Når du besøger LEGO.com eller sender e-mails til vores Kundeservice, kommunikerer du med os elektronisk. Vi kommunikerer med dig via e-mail eller ved at udgive meddelelser på vores websted. Af kontraktmæssige hensyn accepterer du at modtage elektronisk, ikke-marketingrelateret, kommunikation fra os, og accepterer, at alle aftaler, meddelelser, offentliggørelser og anden elektronisk kommunikation fra os overholder alle juridiske krav om sådan skriftlig kommunikation. Denne klausul påvirker ikke dine lovbestemte rettigheder.

    I hvilket omfang er LEGO System A/S ansvarligt? Vi påtager os intet andet ansvar end det, der er os pålagt i henhold til loven. Medmindre andet fremgår af loven, kan vi ikke holdes ansvarlige for indirekte eller hændelige tab, herunder, men ikke begrænset til, tab af eller mistede data via brugen af et LEGO Group websted.

    Hvad kan jeg forvente mig af billederne af produkterne på webstedet? Billederne af produkterne på vores websted er udelukkende vejledende. Vi gør vores ypperste for at gengive varerne på vores websted så præcist som muligt. Der kan dog være små afvigelser. Alle angivne mål er omtrentlige, og gengivelsen af farver er så nøjagtig som fotografering og udgivelsesprocessen tillader. Bemærk, at der kan være farveforskelle, som er afhængige af kalibreringen af og indstillingerne for brugerens skærm. Vi lægger stor vægt på detaljer. Der kan dog opstå slåfejl. I sådanne tilfælde retter vi fejlen og angiver korrekte oplysninger.

    Kan jeg bruge et produkt, jeg har købt på webstedet, til kommercielle formål? Nej. Produkter, der sælges via LEGO Shop er beregnet til brug af forbrugere. Produkter, der sælges via LEGO Shop må ikke bruges til kommercielle formål, f.eks. i kampagner, markedsføring og PR. Du har heller ikke ret til at associere vores dele med en anden virksomheds navn eller logo. Se vores Politik om Fair Play for at få flere oplysninger.

    Hvad sker der, hvis dele af disse Vilkår og betingelser skønnes at være ulovlige eller ugyldige? Hvis en del af nærværende Vilkår og betingelser skønnes at være ulovlige og/eller ugyldige og derfor uden retskraft, har det ingen indflydelse på gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af nærværende Vilkår og betingelser.

    Hvilken lovgivning er gældende? Disse Vilkår og betingelser er eksklusivt underlagt dansk lov, med undtagelse af regler om international ret. Alle tvister i forbindelse med køb i LEGO Shop er underlagt de danske domstoles eksklusive jurisdiktion. Da du indgår kontrakt som en forbruger, har dette ingen indflydelse på dine lovmæssige rettigheder.
     

    Fortrydelsesformular

    (udfyld og returner kun denne formular, hvis du ønsker at træde ud af kontrakten)

    — Til LEGO System A/S, reg.nr. 47458714, Åstvej 1, DK-7190 Billund:

    — Jeg informerer hermed om, at jeg ønsker at træde ud af min salgskontrakt for følgende produkter:

    — Bestilt d./Modtaget d. (*):

    — Forbrugers navn:

    — Forbrugers adresse:

    — Forbrugers signatur (kun hvis formularen udfyldes på papir),

    ___________________________
    (*) Slet efter behov

    I forbindelse med forbrugeres udtrædelse i Holland og Tyskland, hvor produkter er leveret på fakturabetalingsbetingelser, skal du kontakte vores Kundeservice på 00800 5346 1111 for at få klarlagt, hvordan din refusion kan behandles.